Vedligeholdelse
·
Guide 10: Vedligeholdelsesrutiner for din spa og hyppighed for vandskifte
Gode vedligeholdelsesrutiner og vaner for vandskifte i spa er vigtige faktorer. Nedenfor vil du kunne finde nærmere information vedrørende dette.
Uanset hvilket desinfektionssystem, du bruger, skal du minimum 1 gang pr. uge:
– Vedligeholde med 25 ml SpaCare No Scale pr. 1000–1500 liter vand.
– Måle og justere pH-værdien til 7,0 – 7,4.
– Teste og justere alkalinitet, hvis pH-værdien er vanskelig at styre.
– Vedligeholde med 10 ml SpaCare Bright & Clear hver uge, hvis vandet ikke er krystalklart.
– Tilsætte SpaCare Foam Down, hvis du oplever, at der dannes skum på overfladen.
Hvis du bruger SunWac 9 eller SunWac 12 som desinfektion:
– Hvis der ikke har været badet de sidste 3 dage tilsættes 3 stk. SunWac 9 eller SunWac 12.
Hvis du bruger OxyBox som desinfektion:
– Tilsæt 20 ml OxyPlus Activator (B) per 1000 liter.
– For ekstra sikkerhed anbefaler vi kraftigt, at der tilsættes 3 stk. SunWac 12-tabletter eller 15 ml SpaCare MiniChlor pr. 1000 l. Kloren er væk dagen efter, og du kan atter bade klorfrit.
– Hvis du ikke vil bruge klor, skal du tilsætte 50 ml SpaCare Active Oxygen (A) pr. 1000 l.
Hvis du bruger SpaCare Bromin Tabs eller SpaCare BioBromide som desinfektion:
– Tilsæt 30 ml SpaCare SpaChock pr. 1000 liter vand. Efterfyld tabletflyder eller doseringsrør med SpaCare Bromin Tabs eller efterfyld BioBromide Salt efter behov.
Uanset desinfektionssystem skal du hver måned:
– Rense filterpatronen. Oplever du problemer med at holde vandet klart og fint, bør du rense patronfilter hver uge eller hver 14. dag. Ellers mindst 1 gang per måned (se guide 5).
Sådan gør du: Den snavsede filterpatron tages op af filterhuset og renses for alt synligt snavs mellem lamellerne ved at spule med rent vand. Anbring derefter patronen i en plastspand eller et ”renserør” og tilsæt 1 dl SpaCare Filter Cleaner og rent vand, så patronen er helt dækket. Lad det stå sådan i mindst 12 timer og tag derefter patronen op og gennemskyl den grundigt med varmt vand. Vi anbefaler at veksle mellem to sæt filterpatroner.
Hvor ofte skal jeg skifte vand?
Er du i tvivl, kan du måle TDS i vandet. TDS står for total dissolved solids og er et mål for den samlede mængde hårdhedssalte og andre stoffer, der findes i vandet.
At måle TDS-faktoren er derfor vigtig i forhold til at vurdere vandets aktuelle brugskvalitet. TDS-antallet vil stige gradvist pga. vandfordampning, koncentration af hårdhedssalte, forurening fra omgivelserne, vind og regn samt tilsætning af plejemidler.
Når TDS er steget mere end 1000 mg/l over råvandet (måles når spaen fyldes) eller max 3000 mg/l, er vandet overmættet og bliver mat/uklart. Når vandet hertil, SKAL vandet skiftes.
OBS! Vi anbefaler, at du foretager et vandskifte i spa lidt oftere for altid at bade i frisk vand.
Uanset desinfektionssystem skal du hver 3.-4. måned:
Rengøre og imprægnere dit spacover med CoverCare Box.
Skifte vand og rense rørsystemet med SpaCare Biofilm Cleaner (se guide 6).
Tip: Husk at vaske dig selv inden du bader i spaen!
En ren person forurener 200 gange mindre end en person, som ikke har vasket sig.